Da den franskledede operation Serval sidste år indtog Malis ørken, forsvandt de frygtede islamistiske oprørere som dug for solen. Men sporadiske angreb viser, at enkelte stadig er aktive. FNs fredsbevarende MINUSMA styrker er sat ind for at beskytte befolkningen, men aktionen går langsomt, og det giver militante grupper mulighed for at bide sig fast i området.

Når pilot og fartøjschef Flemming Bo Madsen lander det gigantiske Hercules transportfly i ørkenbyen Kidal i Mali, er han så tæt på husene, at han kan lugte, om familierne skal have kylling, ged eller bare hirsegrød til middag. Husene af soltørret ler ligger op ad den bane af grus, der fungerer som lufthavn for den isolerede by. På trods af den hjemlige atmosfære er det ved landing og letning, at risikoen er størst for den danske besætning. Men indtil videre har han ikke følt sig truet.

I Kidal er det ikke Malis flag, som vejer i ørkenvinden, men oprørsgruppen MNLA, som hovedsageligt består af ørkenfolket tuaregerne. Kidal er den farligste by i Mali, trods tilstedeværelsen af fransk militær og FN-styrker. I efteråret blev to franske journalister bortført og myrdet, i februar blev fem medarbejdere fra Røde Kors kidnappet og en landmine ved lufthavnen beskadigede en bil fra nødhjælpsorganisationen Medecins du Monde.

På overfladen kan konflikten i Mali minde om den i Afghanistan. Begge steder kæmper islamister og krigsherrer fra forskellige etniske grupper. Der er skjulesteder i et uvejsomt landskab, og de kan blande sig med civilbefolkningen. Deres aktiviteter er finansieret af narkohandel og kidnapninger. Men i Mali forsvandt islamisterne, da internationale styrker med Frankrig i spidsen gik til angreb i januar 2013. Dengang deltog Flyvevåbenet i den franskledede Operation Serval. Siden januar har Herculesflyet været tilbage i Mali som dansk bidrag til MINUSMA.

Aktion med lav risiko
De 39 udsendte danske piloter, teknikere, forbindelsesofficerer og militærpoliti har base i Malis fredelige hovedstad Bamako tusind kilometer fra problemerne i nord.

”Jeg fik et chok, da vi kørte fra lufthavnen og ind til Bamako. Jeg så alt det affald, der lå og flød langs vejen. Hvis det var i Afghanistan, ville det betyde, at der var vejsidebomber. Det er anderledes her, så vi skal omstille os fra Afghanistan”, siger Allan Jokumsen på 36 år, som er seniorsergent i militærpolitiet på missionen i Mali.

”Her bliver vi budt velkommen med åbne arme. Folk er glade og smilende, man føler, at man kan stole på dem. I Afghanistan har jeg været med til at dele nødrationer ud til børn, og når vi kørte væk, smed de sten efter os.”

MINUSMA står for United Nations Multidimensional Integrated Stabilization Mission in Mali og handler ud over militær tilstedeværelse også om forsoning mellem konfliktens parter. Det danske bidrag er et taktisk bidrag i form af et Hercules transportfly, der kan lande på meget korte og ujævne landingsbaner både dag og nat.

For de danske soldater er der en tydelig kontrast fra NATO-opgaver i Afghanistan med høj risiko til at arbejde under FN i et område med lav risiko.

”I Afghanistan boede vi i containere og så ikke så meget til lokalbefolkningen. Trusselniveauet var højere, så vi kunne ikke gå en tur på gaden. Her bor vi blandt folk”, siger den 44-årige Flemming Bo Madsen med flyvernavnet BOF.

Deres militærbase i Malis hovedstad Bamako ligger på et stort hotel, som også bliver brugt til konferencer og undervisning. De kakiklædte soldater er omgivet af mænd og kvinder klædt i alle regnbuens farver, som i klassisk konferencestil netværker ved kaffebordet i pauserne. Kommandocentralen har draperede gardiner og tunge duge, der når helt ned til gulvet.

Må man slå en kvinde?
”Det er første gang, jeg er FN udsending. I forhold til at være udsendt under NATO er det meget politisk korrekt. Det er udfordrende, fordi vi er mange forskellige nationaliteter, og det virker som om, man ved hver mission skal opfinde den dybe tallerken”, siger Allan Jokumsen og fortsætter:

”Ved introduktionen hørte vi et oplæg, der blandt andet viste en kvinde, som havde stjålet brændstof for at købe smykker. Vi blev spurgt, hvad hun havde gjort forkert, og om det var i orden at slå hende som straf. For os er svaret indlysende, men det skal forklares for andre.”

Flemming Bo Madsen forklarer, at det udover at være en militær aktion også er en humanitær aktion.

”Det er tydeligt, at vi er med til at gøre en forskel med vores fly. Høsten er slået fejl i Nordmali, og det er på tale, at vi skal flyve mad og vand til befolkningen. Der er dårlig infrastruktur, så transporten med flyet er en stor hjælp for folk. Som del af MINUSMA er vi med til at stabilisere situationen med ikke voldelige midler og med udviklingsopgaver”, siger han.

En til to gange om året er han udsendt til militæraktioner under vanskelige forhold. Sidste år var han også i Mali som del af Operation Serval. Det var med meget kort varsel og uden at vide særlig meget om området. Denne gang har de fået en gennemgang af konflikten og parterne i konflikten.

”Vi flyver i ukontrolleret luftrum, det vil sige, at der ikke er radardækning. Vi har selv instrumenter til at se andre fly, men vi skal fortælle dem på jorden, hvor vi er. Det skal de andre fly også, siger Flemming Bo Madsen.

For de danske flyvere er den største udfordring ikke risikoen i nord eller de vanskelige forhold. Det er, når deres arbejdskraft ikke bliver brugt effektivt, så de har dage uden opgaver.

”Der er udfordringer i MINUSMA, og projektet er måneder bagud. Der skulle være etableret militærlejre til MINUSMA styrkerne i byerne i nord. Men det er hæmmet af, at det ikke er nemt at levere logistik, og at lande alligevel ikke leverer de lovede styrker, som de har tilkendegivet,”, siger Hans Skovmose, som er major i Flyvevåbenet og leder det første hold af danske udsendinge.

Oprørere ikke afvæbnede
Der er kun 5.848 soldater ud af de 11.200 soldater, som er nødvendige for at gennemføre resolutionen fra FNs sikkerhedsråd. Det danske bidrag bringer blandt andet materiel til de lejre, som skal åbnes i nord.

En delegation fra FNs Sikkerhedsråd besøgte Mali i begyndelsen af februar og kom i forrige uge med en vurdering af situationen i landet. Under besøget blev udsendingene fra Sikkerhedsrådet præsenteret for Malis regerings plan for, hvordan Mali kommer ud af krisen.

”Vi vil holde øje med dem, når de opfylder deres forpligtelser”, udtaler Gérard Araud, som er Frankrigs faste repræsentant i FNs Sikkerhedsråd.

Han understreger, at planen kun bliver bæredygtig, hvis det er parterne selv, som finder løsninger på problemerne. De løsninger skal det internationale samfund bakke op om. Første skridt er at efterleve fredsaftalen fra Ouagadougou. Ifølge den skal alle soldater og oprørere indkvarteres i militærlejre og afvæbnes. Samtidig opfordrer FNs Sikkerhedsråd MINUSMA til snarest at indsætte den fulde styrke i det nordlige Mali.

Oprørere skifter alliance
I det sydlige Mali bliver befolkningen overrasket, når medierne beretter om angreb i nord. De regner med, at situationen blev løst med Operation Serval og derefter af FN-styrkerne. Men sandheden er, at hele processen med at stabilisere området og indlede forsoningsprocessen knap nok er gået i gang. Der er stadig masser af våben i det nordlige Mali.

”Frankrig valgte under Operation Serval at samarbejde med tuareg-oprørerne MNLA, fordi de kendte territoriet, og de kunne vise, hvor islamisterne gemte sig. Samtidig har der været frygt for, at Malis hær ville hævne sig på MNLA, som indledte konflikten og har tilført hæren et alvorligt nederlag. Derfor er de ikke blevet afvæbnet”, siger Signe Marie Cold Ravnkilde, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Mali.

Men nogle af de islamister, som forsvandt under Operation Serval, er del af MNLA i dag. Signe Marie Cold Ravnkilde forklarer, at oprørerne i nord skifter side efter, hvem der har det strategiske overtag. Da oprøret blev indledt af MNLA, blev de hurtigt nedkæmpet af islamisterne. Folk skiftede side til islamisterne. Da franskmændene gik ind i konflikten sidste år, blev MNLA til samarbejdspartner, og så meldte de sig igen under MNLAs faner for at bekæmpe terrorister.

”Officielt forhandler Malis regering og mæglerne ikke med islamister, men reelt forhandler de med personer, som de facto har kæmpet for islamisterne, og som har skiftet alliance, da det var mere opportunt for dem”, siger Signe Marie Cold Ravnkilde.

Islamister rekrutterer fortsat
Men der findes stadig en hård kerne af islamister, som det i første omgang lykkedes at flygte til nabolandene. De er nu ved at genopbygge deres kapacitet.

”Denne periode er relativ stabil, men de sporadiske angreb viser, at islamisterne stadig er der.  Angrebene sker for at vise omverdenen, er de stadig er aktive og for at kunne rekruttere. Der er forlydende om, at Al-Qaeda stadig deler penge ud til unge for at kæmpe for deres sag”, siger Signe Marie Cold Ravnkilde.

I det sydligere Mali skelner befolkningen ikke mellem islamister og tuareg-oprørerne i MNLA. Det er MNLA, som nu står for freds- og forsoningsaftalerne med Malis myndigheder.

Signe Marie Cold Ravnkilde vurderer, at MNLA ikke har opbakning i befolkningen i Nordmali. Der er ikke opbakning til selvstændighed i befolkningen, og MNLA bliver stadig husket for de overgreb, de begik mod civilbefolkningen, da de indledte oprøret i 2012.

”På trods af at MNLA ikke har et folkeligt mandat, er det alligevel lykkedes dem at italesætte en utilfredshed med regeringen i det nordlige Mali, hvor befolkningen føler sig negligeret af staten. MNLA har taget repræsentanter fra andre etniske grupper ind i ledelsen og hævder, at de repræsenterer alle befolkningsgrupper. Men de repræsenterer stadig et mindretal. Hovedparten af befolkningen i nord ønskede ikke et oprør til at begynde med”, siger Signe Marie Cold Ravnkilde.

Hun forklarer, at MNLA er stiftet af en lille elite af intellektuelle fra adels- og krigerklanen blandt tuareger. Samme gruppe har stået bag gentagne oprør i 1960’erne og 90’erne. Oprørerne har givet den brede befolkning i Mali et ”tuareg-fatigue”. Folk er trætte af de gentagne oprør, og at hver gang noget er bygget op, bliver det ødelagt. Denne træthed medfører, at nogle tuareger bliver udsat for diskrimination. Den ansvarlige elite har ved de tidligere oprør stået for fredsforhandlinger, og som del af aftalerne har de selv fået vigtige stillinger i staten og i hæren.

”MNLA er dygtige til at kommunikere problematikker, folk kan genkende. Men de bliver også opfattet som en lille elite, der har lukreret på gentagne tuaregoprør”, siger Signe Marie Cold Ravnkilde.

Unge fristet af kriminalitet
I forbindelse med fredsforhandlingerne er de internationale arrestordre på mistænkte krigsforbrydere blevet ophævet, for at de kan deltage i processen.

”Efter oprøret i begyndelsen af 1990’erne var der en stor forsoningsproces, som befolkningen involverede sig i. Mange var rørte, da de så de mange våben gå op i røg ved en stor fredsceremoni i Timbuktu. Nu står befolkningen over for en ny forsoningsproces, og mange vil spørge sig selv, hvad det nytter, og om det vil få nogen betydning. Befolkningen føler en magtesløshed og modløshed”, siger Signe Marie Cold Ravnkilde.

Centralt i processen står ungdommen. Som mulige terrorister og oprørere bliver de unge set som en trussel samtidig med, at de også er nøglen til en fredelig udvikling. De unge bliver fristet til hurtige penge fra både Al-Qaeda og af internationale smuglere. Der har altid været smugling i Sahara. En gang var det dadler og fødevarer, i dag er det narkotika, og i byen Gao er nogle af byens kvarterer opkaldt efter smuglervarer.

”Grundlæggende kræver det internationalt samarbejde at stoppe den transnationale kriminalitet, ellers er det svært at give de unge et alternativ. Kriminalitet skal indebære en risiko for at gøre det mindre attraktivt. Men de unge skal også lære færdigheder, og der skal investeres i infrastruktur, så naturressourcerne kan udnyttes”, siger Signe Marie Cold Ravnkilde.

Artiklen har været bragt i en kortere version i Weekendavisen den 7. marts 2014.

Fakta om forløbet

Oktober 2011
Gadaffis tidligere specialstyrker ankommer til Mali. Alene den 15. oktober ankommer 80 køretøjer med 400 bevæbnede mænd. Hovedparten er tuareger fra Mali, som har opholdt sig i Libyen i årtier.

Januar 2012
En alliance af tuaregoprørere i MNLA og islamistiske grupper angriber og henretter omkring 100 soldater på en militærbase i nord ved nakkeskud og halshugning.
Februar 2012 Store protestdemonstrationer i Malis hovedstad Bamako mod hærens forhold i Nordmali får præsident ATT til at miste al troværdighed i befolkningen.

Marts 2012
En gruppe unge militærfolk kupper magten i Mali.

April 2012
I kaos efter kuppet indtager alliancen af MNLA og de islamistiske grupper hele det nordlige Mali uden kamp. MNLA udråber den selvstændige stat AZAWAD, men bliver hurtigt nedkæmpet af de islamistiske grupper Ansar Dine, Mujao og Al-Qaeda. De deler området mellem sig og indfører streng sharialov. En tredjedel af befolkningen i nord flygter.

Januar 2013
Islamisterne rykker sydpå og truer med at indtage hele landet. Malis overgangsregering beder omverdenen om hjælp. FN giver mandat til en international militæraktion mod islamisterne. Frankrig indleder Operation Serval med støtte fra blandt andet Danmark.

Juni 2013
Islamisterne er flygtet, og MNLA og Malis overgangsregering underskriver indledende fredsaftale i Ouagadougou.

Juli 2013
Indsættelse af FNs fredsbevarende styrke MINUSMA i Mali. Den skal sikre fredelige demokratiske valg i Mali og stabilisere situationen i nord.

Juli/august 2013
Ibrahim Boubacar Keita vinder fredeligt præsidentvalg i Mali.

November/december 2013
Fredeligt parlamentsvalg i Mali.