Hjemmesider

En brugervenlig, søgemaskineoptimeret, smukt designet hjemmeside, som er let at opdatere. Få freelancejournalist Lise Blom til at designe en hjemmeside og lære dig at opdatere den. Se eksempler på mit arbejde nederst på siden.

Jeg designer hjemmesider i WordPress og underviser i brugen af WordPress. Vil du beholde dit eksisterende CMS-system kan jeg analysere indhold, struktur og brugeradfærd og udvikle en strategi for opdateringer.

Jeg arbejder med:

  • Informationsarkitektur – hvordan finder brugerne oplysninger
  • Webvenlige tekster – overskueligt, skimbart og forklarende indledninger
  • Digitalt design – sammenhæng mellem tekst, billede, lyd og design
  • Interaktivitet – Vil du have brugerreaktioner og debat på siden?
  • Brugeradfærd – analyse af brugerne på din hjemmeside ved hjælp af Google Analytics eller fokusgrupper

Kontakt mig på 22 79 24 92 og blomlise@gmail.com for information om, hvad jeg kan tilbyde for dig, din virksomhed eller organisation.

Jeg kan stå for hele processen med at designe og opdatere en hjemmeside. Eller jeg kan skabe strukturen på en hjemmeside og undervise dig i, hvordan du selv lægger tekst, billede, video og lyd på din hjemmeside.

Har du allerede en hjemmeside, som det er vanskeligt at finde rundt på, kan jeg skabe orden i kaos med en klar og prioriteret struktur på informationerne.

Formidling på hjemmesider:

For SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har jeg skabt Årgang 95 Børneforløbsundersøgelsen Hjemmesiden præsenterer et forskningsprojekt, som begyndte i 1995. Jeg har prioriteret det omfattende forskningsmateriale på Årgang 95 til tre forskellige målgrupper:

  • Fagfolk og folk med interessere for børn og unges velfærd. Jeg formidler undersøgelsen resultater i et letforståeligt sprog og henviser til de relevante rapporter.
  • De unge som deltager i Årgang 95. De får at vide, hvad undersøgelsen resultater bliver brugt til, og hvorfor det er vigtigt at de fortsat deltager i undersøgelsen i fremtiden.
  • Danske og internationale forskere, som forsker i børn og unges velfærd. Forskerne bliver præsenteret for resultater, metoder og forskningsredskaber på engelsk.

Eksempler på hjemmesider jeg har designet i WordPress:

Behandlingscenter Brøndby er Brøndby Kommunes behandlingscenter for afhængige af hash, stoffer og medicin. Jeg har analyseret behandlingscentrets behov for kommunikation på nettet, installeret WordPress, skabt strukturen med menupunkter, skrevet tekster og taget billeder til hjemmesiden. Derefter har jeg skrevet en artikel, som den lokale ugeavis Folkebladet bragte.

Moussa Diallos musik og eventyr for børn.  Jeg har installeret WordPress, skabt menupunkterne og lagt tekst, fotos og videos på Moussa.info. Derefter har jeg undervist Moussa Diallo i, hvordan han selv opdaterer hjemmesiden med tekst, fotos og video.

Bents bane handler blandt andet om industribaner, lokomotiver, lokalhistorie, rejser og geologi. Jeg har installeret WordPress, skabt menupunkterne og undervist i brugen af hjemmesiden for Bent Hansen. Nu lægger Bent Hansen selv tekst og billeder på BentsBane.dk.
I 2013 havde BentsBane 11.000 unikke besøgende, som besøgte 73.000 sider. Bent Hansen får nu henvendelser fra Tyskland, England og Australien.

Skolen i Biry for foreningen Skolen i Biry, som etablerer en skole i Mali. Jeg står for alt arbejde med hjemmesiden, som følger indsamling og etablering.

Be Sociable, Share!