Kæmpefisk tynger fisker i Mali

Der er drama i stil med Hemingway og eventyr i familie med konen med æggene, da en fisker lander den største fisk, han nogensinde har set

Af freelancejournalist Lise Blom
Foto: Carsten Elert. Skjult under sækken ligger resten af fiskens enorme krop, der på breddeste sted måler omkring 70 centimeter

Foto: Carsten Elert. Skjult under sækken ligger resten af fiskens enorme krop, der på breddeste sted måler omkring 70 centimeter

Den brede vifteformede hale vipper irriteret. Det er det eneste, der afslører, at resten af sækken indeholder en enorm fisk – og at fisken er levende. Sækken er bundet fast på bagagebæreren på en spinkel herrecykel, som ejeren balancerer i buskadset i kanten af stien, da vi skal forbi i en firehjulstrækker. Manden er desperat. Han beder os om et lift med fisk og cykel.

Jeg har sjældent set så stor en fisk. Og jeg har i hvert fald aldrig før set så stor en levende fisk på en cykel. Manden anslår dens vægt til 60 kilo.

Det begynder dagen inden. Endelig har fiskeren bid, og da han trækker fiskelinen i land, får han øje på den store malle, som har bidt på krogen. Kampen begynder, da fisken skal trækkes op ad vandet. I timevis slår fisken med halen og vrider sig, når fiskeren har fat om den. Det er ikke muligt at stikke en kniv i fisken, for fisken skal være levende for at kunne holde sig i varmen, og samtidig vil blodet tiltrække krokodillerne, som fiskeren ikke ønsker at dele sit bytte med. Da fisken endelig er oppe på land, er næste udfordring at få den ned i en sæk. Fisken er så bred om bugen, at den næsten fylder den store sæk til 50 kilo ris ud. Men når fisken er nede i sækken, bliver den pacificeret, så den er lettere at transportere.

Timerne går, og endelig er fisken bundet fast til bagagebæreren på cyklen, og cyklen er kommet op at stå. Fiskeren er udmattet og har ikke fået noget at spise, siden han tog ud at fiske, men han ved, at det er en kamp mod tiden. Når fisken dør, går kødet hurtigt til.

Fiskeren har nu to muligheder. Den mest overskuelige er at transportere fisken hjem til landsbyen og spise den sammen med familien og ryge resten af kødet. Men fiskeren ser på den gigantiske fisk og ved, at den kan indbringe en god pris på en restaurant, hvor gæsterne vil sætte pris på store stykker grillet fisk uden ben.

Der er cirka 30 kilometer af stier og jordveje til det nærmeste marked dagen efter. Fiskeren går ad stierne i den måneløse nat. Han er klar over, at de andre handlende på markedet er fattige landsbyfolk ligesom han selv, og at de udelukkende er på markedet for at sælge deres egne afgrøder og måske købe lidt elektronik eller en plastikskål, som driftige handelsfolk har transporteret dertil på ladet af en lastbil. Men måske er der en opkøber på markedet? En opkøber der køber jordnødder og majs i de små landsbyer og sælger det videre med fortjeneste på de større markeder i byerne. Hvis det ikke lykkedes at sælge fisken på markedet, kan fiskeren køre med en af de tungtlastede lastbiler retur til byen om aftenen.

Vi er i Bafing i det sydvestlige Mali, og det nærmeste køleskab befinder sig 75 kilometer væk i den lille flække Manantali med to ugentlige busafgange. I Manantali kommer der fiskeopkøbere, som forsyner hovedstadens restauranter med god fisk. Det er en tur på yderligere 300 kilometer. Men den mulighed er stadig fjern tidligt om morgenen på markedsdagen.

Det er på det tidspunkt, at fiskeren hører en bil nærme sig. Her ude i skoven kommer der sjældent biler. Seneste bil kom for to dage siden, og det var den lokale ledelse fra Skov og Naturstyrelsen, der gav landsbyerne to ugers frist til at rydde de nye ulovligt opførte udflytterlandsbyer i naturreservatet. Dem vil han ikke forvente hjælp fra.

Da manden ser vores bil, øjner han chancen. Og hvis det var et ægte eventyr med en god slutning, var det her, at hjælperne var trådt ind i historien.

Men nej. Vi vil ikke købe hans fisk, og vi har heller ikke plads til ham. Bilen er allerede fyldt med bagage, og vi har derudover to piger med, som skal på markedet for at sælge sække med jordnødder. Chaufføren tager i det hele taget nødigt passagerer med, og i dag kæmper han med malaria og et dårligt knæ. Hvis der skal være plads til manden, hans fisk og cykel, skal chaufføren klatre op på taget af bilen igen og surre den ekstra bagage fast. Det vil tage tid, og hele dagen er i forvejen sat af til den lange køretur til Bamako ad dårlige veje og stier.

Samvittigheden nager. Der kan godt gøres plads til manden og fisken, men det vil tage tid at ommøblere bagagen, så vi efterlader manden i vejkanten og håber, at en motorcyklist kan hjælpe ham videre.

Om natten dukker fiskeren op i en drøm. Det viser sig, at han har opdaget uregelmæssigheder i naturreservatet, hvor han fisker. Ledelsen af naturreservatet frygter, at han vil afslører uregelmæssighederne og beslutter at give ham noget andet at tænke på.

En kæmpefisk vil knække ham, vurderer ledelsen. I første omgang vil han blive besat af drømmen om den formue, han kan tjene på fisken. Dernæst vil han slide sig op i kampen for at bringe fisken til markedet. Og når fisken dør og går til, vil han blive bitter. Hans bitterhed vil ramme alle, og hele området vil vide, at han er fiskeren, der gik glip af en formue, fordi hans fisk døde. Og ingen vil derefter lytte til fiskeren, når han siden beretter om de uregelmæssigheder, han har observeret i naturreservatet.

Det er derfor, at ledelsen af reservatet sørger for, at fiskeren får kæmpefisken på krogen. Men i drømmen har ledelsen ikke forudset, at vi tilfældigvis ville komme forbi i bil samme dag. Og i drømmen tager vi selvfølgelig fiskeren med ……

Be Sociable, Share!