Forfatterarkiv: Lise Blom

Genial grønsagssuppe

Få ryddet op i dit køleskab og brug alle de dele af grønsagerne, som er for kedelige eller grove til almindelige retter. Takket være en blender, lidt bouillon, fløde og citron, smager det fantastisk.

Vinter er officielt suppetid. I virkeligheden nyder jeg supper året rundt. Jeg laver en stor portion, stiller den i køleskabet og spiser den flere dage i træk.

Denne opskrift kan du selv bygge på. Brug de grønsager, du kan lide og som er i sæson.

Der var engang et tv-program med et indslag “kan det blendes?” Du følger næsten samme princip her. Bortset fra, at jeg anbefaler, at du kun kommer spiseligt i blenderen. Og ting du sætter smag på.

Dagens suppe på jordskok, løg, hvidløg, edame-bønner med champignon og grønkål. vad køleskabet og fryseren gemte.

Du skal bruge:

  • Grønsager – fx Jordskok, kartoffel, kål, blomkål, græskar, asparges efter sæson
  • Løg og hvidløg
  • Vand
  • Timian
  • Evt champignons i skiver
  • Evt snittet grønkål
  • Bouillon
  • Fløde
  • Salt og peber
  • Frisk citronsaft til servering
  • Evt friske krydderurter som persille

Jeg har jordskokker i haven, derfor bruger jeg næsten altid jordskokker i min suppe. Selv om jordskokker er en rodfrugt, bliver suppen ikke tyk af jordskokker. Hvis du vil have en tyk suppe, er det bedst med nogle kartofler.

De yderste blade på et spidskål er normalt så slatne, at de ikke egner sig til en sprød salat. Dem kommer du i suppen. Det samme gælder den inderste stok i blomkål eller broccoli. Om sommeren har jeg asparges. I perioder flere end jeg kan nå at spise, mens de er helt friske. Dem kommer jeg i suppen, det samme gør jeg med den nederste del af stilken, som kan være lidt hård.

Sådan gør du

Smid de rengjorte grønsager i en gryde. De er skåret i mindre stykker. Begynd med de grønsager, som det tager længst tid at tilberede.

Dæk med vand og kog grønsagerne i cirka 15 minutter til de er møre.

Har du en stavblender, er det super nemt. Du slukker for blusset og på få øjeblikke har du blendet din suppe direkte i gryden. Har du en almindelig blender, køler du først suppen lidt ned, så blenderen ikke går i stykker. Du kan evt bruge koldt vand.

Efter suppen er blendet , bringer du den i kog igen. Put timiankviste i. Elsker du som jeg champignon putter du dem i sammen med snittet grønkål.

Bouillon er ikke nødvendig, men smager godt. Jeg hælder en smule flydende bouillon i sammen med salt og peber.

Efter cirka 5 – 10 minutter er suppen næsten klar. Nu kan du forkæle den med en sjat fløde. Bring i kog igen og server. Husk en sjat frisk citron!

Variation med græskar

En version af suppen er med græskar og frisk ingefær. Skræl begge dele og skær i mindre stykker. Når ingefæren er kogt, kan den blendes. I denne suppe putter jeg løg og hvidløg i, men ikke så mange andre grønsager. Brug afrikansk ingefær, hvis du kan få fat i det. Den er kraftigere og mere krydret end ingefær i supermarkedet. Smagen af denne suppe er lidt fyrig og her er citron helt nødvendig.

Portugisisk Caldo Verde

Vil du have en portugisisk udgave af deres berømte “Caldo Verde” supper, så brug kartofler og andre lyse rodfrugter. Efter suppen er blendet, kommer du meget fint snittet grønkål i og koger i kort tid. Ved servering lægger du du tynde skiver af ristet chorizo-pølse i bunden af tallerkenen. Til denne version skal du ikke bruge citron.

Sådan steger du chorizo-pølse:

Skær pølsen i tynde skiver og læg på en varm pande uden fedtstof. Fedtet smelter fra pølsen. Vend pølsestykkerne. Når de er sprøde, tager du dem af. Du kan skære en hel pølse i skiver og stege den. De stegte stykker kan du opbevare i køleskabet.

God økonomi

Velbekomme! Jeg vil kalde denne suppe god økonomi og klimavenlig, fordi du blandt andet bruger grønsager, som ellers ville havne i komposten eller skraldespanden. Suppen smager super. Bortset fra de to sidst beskrevne varianter smager den ret ens uanset, hvilke grønsager du putter i. Hovedsagen er, at den er cremet, varm og fyldig!

Guide til blæksprutte i dit køkken

Enten hader eller elsker vi blæksprutte i Danmark. I udlandet er det en delikatesse, hverdagsmad eller endda afrodisiakum. Jeg køber ofte frisk blæksprutte hos fiskehandlere – prisen er forholdsvis lav. Jeg slutter af med et par røverhistorier om blæksprutte.

I andre lande hedder en blæksprutte ikke bare blæksprutte. Der er calamares, pulpo, sepia og mange andre. Jeg tager udgangspunkt i en blæksprutte på mellem 200 og 500 gram. Den har 8 arme og to lange fangarme. De store pulpo bryder jeg mig ikke så meget om.

En hel blæksprutte i køkkenvasken. Klar til at blive gjort ren.

Du skal bruge:

  • En blæksprutte
  • Olie til at stege blæksprutten
  • Løg
  • Hvidløg
  • Estragon (helst frisk)

Sådan gør du:

Rengøring

Hos fiskehandleren køber jeg en hel blæksprutte og renser den selv. Det er ikke så vanskeligt. Jeg smider hele blæksprutten i køkkenvasken og stiller et dørslag på en tallerken til de rengjorte dele.

Først hiver jeg underkroppen med armene fra overkroppen. Så følger det indre skelet og indvolde som regel med. Nogle blæksprutter har stadig en pose med blæk intakt. Man kan bruge blæk til en risotto, men det har jeg endnu til gode at prøve.

Jeg trækker skindet af. Bemærk på billedet, at skindet allerede er gået af nogle steder. Nogle gange skal den løsnes lidt med en lille kniv. Jeg trækker også de to finner af.

Jeg har trukket indvolde og skelet ud af blæksprutten og finnerne fra kroppen
Alt inden i en blæksprutte er transparent. Er det mon en lille fisk den slugt?

Jeg bruger en saks til at partere blæksprutten og al rengøring og findeling foregår i køkkenvasken.

Jeg klipper blækspruttekroppen op og fjerner den indre hinderne så godt som muligt. Jeg skyller blæksprutten og klipper den i mindre stykker op i dørslaget, så vandet kan løbe fra.

Jeg fjerner også skind fra de to finner og klipper dem i mindre stykker.

Nu klipper jeg lige under øjnene så jeg har armene i en krans. Hvis munden/næbbet er en hård skal, trækker jeg det af. Jeg fjerner ikke skindet fra armene.

Afhængig af størrelsen på blæksprutten klippe jeg armene ud enkeltvis eller i par. Jeg klipper sugekopperne af. To arme er lange fangarme. Dem klipper jeg i mindre stykker.

Blæksprutten uden skind og hinder og klippet i mundrette stykker

Tilberedning

Varm olivenolie i en gryde og smid blækspruttestykkerne i. Rør rundt og tilsæt løg og hvidløg. På få minutter bliver blæksprutten hvidlig og dermed gennemstegt. Jeg steger i lidt længere tid.

Nu kan du servere med et drys frisk estragon. Fransk estragon løfter fisk og havdyr til det sublime! Spis med grønsager eller det tilbehør, du har lyst til. Jeg har for eksempel serveret blæksprutte med kartofler og kantarelflødesovs.

Blæksprutte til flere dage

Men du kan også fortsætte. En blæksprutte kan være stor til en enkelt person, så jeg tilbereder den, som beskrevet ovenfor og gemmer den i køleskabet. I de kommende dage bruger jeg blæksprutte sammen med grønsager i pasta. En uge spiste jeg blæksprutte i fem dage.

Put flere grønsager i gryden – champignon, ærter, tomat eller dåsetomat. Grønsager, som du kan lide og som ikke skal tilberedes i lang tid. Jeg blander med kogt pasta.

Den færdige aftensmad: Pasta med blæksprutte, løg, hvidløg, svampe, lidt hakket tomat og pesto

Risotto med blæksprutte er super lækkert. Men det har jeg kun smagt på restaurant, da jeg ikke er risotto-specialist.

Man kan grille rå blæksprutte. Det har jeg nydt på restauranter, men ikke haft held med selv at tilberede. Så hvis du inviterer gæster til grill, sørg for at have alternativer! Jeg puttede de uspiste og grillede stykker blæksprutte i olie med hvidløg og persille. Dagen efter var det en fantastisk frokost.

En nordspansk klassiker er pulpo-blæksprutte med kartofler og drysset med paprika. Udmærket, hvis du laver det selv med en mindre blæksprutte. Jeg har fået det serveret drivende i olie.

Tips

Der går historier om at blæksprutter skal bankes for at blive møre. De mindre blæksprutter, som jeg køber, har ikke behov for bank. De bliver fint møre. Ofte er det skind og hinder, der kan være seje og elastik-agtige. Derfor hiver jeg dem af. Det er også muligt at putte den rensede blæksprutte i fryseren, så den bliver mere mør.

Husk at gå ud med posen fra din kompostspand. Rå blæksprutteindvolde lugter fælt!

En røverhistorie om blæksprutter

Som journalistpraktikant blev jeg en tidlig morgen sendt med flyveren til Nordjylland for at skrive en artikel om en ildsjæl på slagteriet i Hjørring. Jeg blev mødt af to enorme og meget maskulint udseende mænd. Bortset fra den fine kyse, de bar på hovedet.

Slagterne blev ellevilde, da de fandt ud af, at det var mit første besøg på et slagteri. Der var mange historier, de kunne indvie mig i. Fx om afhudningsmaskinen og en uheldig rengøringsmedarbejder. Lad være med at forestille jer historien, når I skal spise.

Og så en skrøne – eller mulig skrøne? For hvad har friturestegte blæksprutteringe at gøre med et dansk svineslagteri?

I kender poserne med frosne blæksprutteringe i panering, som bliver serveret med en eller anden form for dip, som mest smager af friture.

På danske slagterier er der en særlig maskine til at fjerne røvhuller på svinene. I ved, at alt på en gris bliver udnyttet. Så røvhullerne bliver trukket ud at grisen. Og sendt videre til en anden fabrik, der panerer dem og sælger dem som blæksprutteringe.

Jeg har hørt historien på flere slagterier og ved ikke om den er sand. Men absolut en god røverhistorie.

En association

Min egen version af en røverhistorie foregik omkring 1990. Jeg skulle have en veninde på besøg og havde købt blæksprutte til aftensmad. Jeg boede i en klassisk to-værelses lejlighed med et smalt mørkt køkken. De fleste i København kan sikkert se det for sig.

Jeg havde renset blæksprutten og skulle skære den ud (det var før, jeg fandt ud af, at en saks er et genialt værktøj, så man ikke sviner et skærebræt). Der var selvfølgelig ikke plads til min veninde i køkkenet, så hun stod for enden af det smalle rum og betragtede mit arbejde.

“Hvad er det, du laver,” spurgte hun nysgerrigt.

Jeg kiggede på det aflange hvide hylster på skærebrættet og fik en ide.

“En tyrepik,” svarede jeg.

Jeg var yngre og temmelig fjollet. Så min veninde spiste lydigt sin portion af tyrepik.

Fakta om blæksprutte

Ønsker du videnskabelig viden om dette fascinerende dyr, så tjek “Den store Danske Lex” Blæksprutters komplekse seksualadfærd kan det lyde som ren røverhistorie.

Iranske småkager

Nan-e nokhodchi hedder en iransk småkage, som jeg har ladet mig inspirere af. Ingredienserne er helt anderledes end i danske småkager. Jeg bilder mig selv ind, at småkagerne er sunde. De smager i hvert fald godt.

Når jeg siger vegansk, glutenfri og sund småkage, så tænker du måske, at det må smage kedsommeligt. Men det kan faktisk lade sig gøre at smage en særdeles lækker småkage uden smør og uden hvedemel. Hovedingrediensen er kikærtemel. Småkagen er sprød og smager af nødder.

Jeg har opskriften fra Nanna Elkjærs blog Hun giver dig den oprindelige opskrift og historien om kagerne. Jeg har bagt småkagerne og ladet mig inspirere til denne version. Blandt andet fordi jeg er for doven til at ælte så meget som iranske kagekoner. Mine gæster og testsmagere har været tilfredse med resultatet.

De grønne pistacienødder lyser op som træernes blade om foråret

Du skal bruge:

  • 1¼ dl olie
  • 85 g flormelis
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • ½ spsk rosenvand
  • 4 dl eller ca 250 g fintmalet kikærtemel
  • 2-3 spsk finthakkede usaltede pistacienødder

Sådan gør du:

Rør kikærtemel med olie, flormelis, rosenvand og kardemomme. Hænger dejen ikke ordentligt sammen, kan du tilsætte en sjat rosenvand eller olie. Brug hænderne til at ælte dejen og lad den hvile et par timer, før du går videre.

Ælt dejen igen og rul den ud på bordet med en kagerulle. Der skal hverken mel eller olie på bordet. Dejen slipper fint, som den er.

Jeg ruller dejen forholdsvis tyndt ud på tykkelse med en dansk småkage. Jeg drysser de finthakkede pistacienødder over dejen og ruller nogle gange, så pistacienødderne sidder fast i dejen.

Jeg brugte et lille portvinsglas til at trykke småkagerne ud af dejen. Læg småkagerne på en bageplade med bagepapir. Dyp glasset i vand mellem hver småkage, så de ikke hænger fast.

Bag småkagerne ved 150 grader i cirka 10 minutter. Hold øje undervejs, så de ikke brænder på. Småkagerne skal være gyldne og let brune i kanten.

Tip

Egentlig skal du bruge en olie uden smag. Men jeg har brugt sesamolie, der giver en ekstra nøddesmag. Jeg tænker, at det kan være lækkert at bage med en nøddeolie som fx valnød?

Det er vigtigt at du bruger flormelis. Sukker bliver ikke opløst i denne opskrift.

Yassa kylling

Poulet Yassa eller Yassa kylling er en gastronomisk klassiker fra Senegal og Vestafrika. En Yassa-sovs kombinerer sødmen fra løg med citronens syrlighed. Mariner kylling eller fisk i Yassa og steg med dine favoritgrønsager.

Det senegalesiske køkken er klart det bedste køkken i Vestafrika syd for Sahara. Derfor har mange senegalesiske retter bredt sig til andre lande i Vestafrika og undervejs fået nye særpræg.

Grundprincippet i en Yassa er citron og rigelige mængder af løg. Du skal også bruge hvidløg og eventuelt sennep.

Yassa kylling er marineret i citron og løg. Retten stammer fra Senegal

Du skal bruge:

  • En parteret kylling eller stykker af kylling
  • 2 saftige citroner (mindre, hvis du ikke tilbereder en hel kylling)
  • 2 – 3 løg
  • 2 – 3 fed hvidløg (efter smag og lyst til hvidløg)
  • Evt. sennep
  • Salt og peber
  • Rigelig olie til stegning
  • Grønsager. Jeg har brugt gulerødder, små buketter af blomkål og shitake-svampe. Jeg forestiller mig at fennikel vil passe godt til retten. Der er frit valg af dine favoritgrønsager eller hvad køleskabet gemmer.
  • Krydderurter til servering. Jeg har brugt bronzefennikel, som er den krydderurt, der har overlevet bedst i min have i disse vintermåneder.

Sådan gør du:

Hæld marinade af citron, løg, hvidløg og evt sennep over kyllingestykkerne. Lad det stå i nogle timer i køleskabet. Vend en gang imellem.

Steg kyllingestykkerne i olie i en stor gryde. Jeg har brugt en sautepande. Tilsæt marinaden med løg og steg videre. Temperaturen må ikke være for høj, da løgene skal bevare deres sødme.

Tilsæt dine favoritgrønsager og steg videre. Jeg synes sødmen fra gulerødder passer godt til retten – og så klæder farven!

Efter cirka en time er kyllingen meget mør og løgene er nærmest opløste. Smag til. Retten skal ikke være for sur. Den skal være afbalanceret syrlig. Tilsæt eventuelt lidt sukker, hvis dine løg ikke har tilført tilstrækkelig sødme.

Server med ris og et drys krydderurt.

Tips

En hel kylling med knogler giver det bedste resultat. Knogler stegt med i en ret giver altid mere mørt kød og det tilfører en mere rund smag.

Jeg har mødt Yassa Kylling på spisekortet i flere lande i Vestafrika. Desværre sætter nogle kokke sig ikke ind i princippet i en ret. Ofte mangler citron. Eller kyllingen er friturestegt og serveret ved siden af en sovs baseret på løg.

Når jeg ser Yassa kylling på spisekortet, spørger jeg derfor, om kyllingen er marineret i citron og tilberedt sammen med grønsagerne. Er svaret ja, bestiller jeg med glæde!

Opskriften kan man improvisere over, når bare grundprincipperne er overholdt. Jeg har selv tilsat shitake-svampe, og jeg kan afsløre, at det ikke er en afrikansk opfindelse. Men jeg elsker svampene!

Pasta med laks og birkes

Med inspiration fra Albanien. En pastaret er altid hurtig at lave og lækker at spise. Men har du nogensinde smagt pasta med birkes? Få albansk inspiration til at overraske dine gæster. Jeg inviterer dig også med på en lille fantasirejse til Albanien.

Det albanske køkken er rigt, fantasifuldt og varieret. Der er stor forskel på den mad, du får serveret ved kysten, i bjergene og i forskellige egne af landet. Men fælles for maden er albanernes evne til at lade sig inspirere af køkkenet i nabolande og fra invasionsmagter og gøre retterne til deres helt egne.

Tak til Susanne Blom som tilberedte pasta med laks og birkes

Nu har jeg også ladet mig inspirere. Retten stammer fra en restaurant i kystbyen Durres. Her er køkkenet meget influeret af det italienske. Egentlig er det en forret i vanlig italiensk stil. Men vi kan sagtens spise den som et hovedmåltid.

Denne ret kan tilberedes på en Trangia. Brug frisk pasta, der kun skal koge i kort tid, så du ikke bruge for meget gas eller brændstof. Er det sommer, kan du tage frossen laks med, så den langsomt tør op. Den kan samtidig fungere som køleblok for den kolde rosevin!

Albanien er stadig berygtet for grå betonkommunisme. Men den albanske nutid er farverig, hjertevarm og fyldt med gode smagsoplevelser. Her er vi i Tirana med nationalhelten Skanderbeg til hest.

Du skal bruge:

  • Den mængde pasta, der gør dig mæt
  • Olivenolie til at dække bunden af en gryde
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • Nogle skefulde birkes
  • 1 tomat eller 1/4 dåse hakkede flåede tomater pr person
  • 1 stk frossen laksefilet pr person
  • Evt friske krydderurter – fx fransk estragon
  • Smag til med salt og peber
  • Evt parmesan

Vil du servere til flere personer, må du bruge mere olie og skrue op for løg og hvidløg.

Det er lettest at bruge frosne stykker laksefilet i portionsstørrelse, så slipper du for skind og ben. Du har tøet fisken op og kan klippe den med en saks i små stykker direkte ned i gryden med løg og tomat.

Sådan gør du:

Kog en portion pasta, som du plejer. Det må gerne være fettuccine.

Steg løg og hvidløg i olivenolie ved lav varme. Løgene skal være klare, så de bevarer deres sødme.

Drys birkes i og steg en smule.

Tilsæt tomat. Hvis tomatterne er friske, skal de skæres i små stykker. Du har måske flået dem.

Efter 5 – 10 minutter har du en tomatsovs. Du klipper laksen i små stykker direkte i gryden og rører rundt. Når laksen skifter farve, er den klar. Det går hurtigt!

Bland den afdryppede pasta sammen med tomatsovsen. Drys eventuel krydderurter over. Jeg synes ikke, retten behøver parmesan.

Server med det samme og nyd!

En fantasirejse til Albanien

Og nu fantasirejsen … I disse vinterklamme indelukkede corona-måneder har vi behov for at drømme os væk ….

Vi befinder os i havnebyen Durres, på en restaurant med udsigt til det blå Adriaterhav. I Durres er maden meget italiensk ligesom de færger, der sejler til Italien fra netop Durres.

Romersk magi i Apollonia

Efter morgenmaden forlod du den smukke by Berat og kørte via Apollonia til Durres. Apollonia er magisk. For et par tusinde år siden var det en græsk og siden romersk by bygget på en høj i et fladt område. Et jordskælv fik floden til at flytte sig og omgivelserne forvandlede sig fra landbrugsland til sumpe. Befolkningen flyttede og byen forfaldt. Der gik 1600 år, før arkæologer begyndte at udgrave byens gamle byrum og skatte. Du får et historisk vingesus og nyder udsigten over de smukkeste områder. Derefter fortsætter køreturen mod Durres. Heldigvis er frokosten klar.

Vi får serveret denne ret. I første omgang kan vi ikke helt gennemskue smagen og den sprøde konsistens af birkes. Næste servering er forskellige sprøde salater med valnødder og den lækreste balsamico. Du har lyst til at slikke tallerkenen, men det er en af disse overdimensionerede tallerkener, så du kan ikke gøre det diskret. Der er mange årvågne tjenere i restauranten og de vil sikkert undre sig, hvis du pludselig har hele ansigtet presset ned i en dyb tallerken.

Næste servering er en fisk. På tallerkenen ligger en hel grillet dorade. Den er tilberedt perfekt, så kødet er saftigt.

Til sidst nyder du en dessertkage bagt på hasselnød med lidt creme og friske frugter.

Du er mæt, men ikke kvalmende proppet, når du efter frokost besøger et romersk amfiteater. Amfiteatret har været fuldstændig dækket med jord og udgravningerne er stadig i gang.

Promenade med tivoli og partisaner

Vi går ned på promenaden langs det smukke hav. Her støder vi også på lidt søjler fra romertiden. Vi møder også nogle kommunistiske monumenter med partisaner i overstørrelser. Selv om Albanien ikke længere er kommunistisk, er albanerne stolte af, at deres partisanhær på egen hånd fik nedkæmpet den tyske besættelsesmagt.

Promenaden byder også på tivoli-forlystelser til de mindste og en lang række cafeer og restauranter. Næsten ved enden af promenaden ligger den offentlige strand. I fantasien er det selvfølgelig sommer og vandet har en dejlig temperatur. Du benytter muligheden for en lille svømmetur i de blide bølger.

Du er jo ikke overmæt efter frokosten, så derfor skal du selvfølgelig smage noget af verdens bedste is! Den finder du nemlig i Durres, butikken hedder Cela Udover alle de italienske klassikere finder du også baobab is (som faktisk smager af baobabfrugt) og en heftig ingefær. De kan lide at eksperimentere med smage, så du kan få anderledes is.

Nu er der kun en kort køretur til Albaniens hovedstad Tirana. På grund af trafikken kan den dog tage et stykke tid. Men i den albanske hovedstads trafik er du altid underholdt og lykkelig over, at du ikke sidder bag rattet.

Sjovt hotel

Når du kommer frem, bliver du indkvarteret i et lidt spøjst luksushotel. Den mandlige ejer har bundesligahår fra 1970’erne og konen har håret hastigt opsat. De ser meget afslappede ud, mens personalet ser mere stilligt ud. Jeg tænker, at ejerne selv har stået for indretningen. Den er gennemført, en anelse kitsch. Ikke billigt, bare anderledes.

I restauranten kvidrer talrige kanariefugle, maden er udsøgt og tjenerne er vakse. Både menuen og vandet er italiensk, ligesom husets vin.

Tæt ved hotellet ligger Tiranas største park, der i virkeligheden er en hel skov. Der ligger også en større sø, der fungerer som vandreservoir for byen. Du går selvfølgelig en aftentur i parken. I Albaniens byer promenerer man nemlig. Med et italiensk udtryk er man på giro. Med corona-øjne ligner det folkevandringerne i københavnske parker i en tid, hvor alt andet er lukket. I Albanien har det altid været sådan. Man mødes på gaden og på cafeen. I forhold til indbyggertal er Albanien i øvrigt det land i verden med flest cafeer.

Aftentur i parken i Tirana mens solen går ned.

Har du fået ligeså meget lyst til at rejse, som jeg har? Så kan du nyde denne dejlige dag i selskab med mig, når verden forhåbentlig snart åbner igen. Tag med mig til Balkan og Albanien på denne tur.

Linsesuppe med tyrkisk inspiration

En lækker suppe, som er hurtig at lave. Citron løfter smagen til det geniale. Hæld suppen på termokande og nyd den ude i naturen på en kølig vinterdag.

Denne suppe har jeg smagt i Istanbul. Jeg elsker suppe, så da jeg kom hjem, ledte jeg efter opskrifter. Denne opskrift har jeg selv udviklet på baggrund af opskrifter og mine egne ideer. Du kan selv improvisere med de krydderier, du holder af. Du bestemmer også selv, hvor tyk eller tynd du ønsker suppen.

En varm kop linsesuppe varm krop og smagsløg på en kold januardag.

Du skal bruge:

  • Gavmild mængde af olivenolie
  • 1 hakket løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 1/2 dl røde linser
  • 8 dl kogende vand
  • Lidt bouillon
  • Evt 6 stk kardemomme
  • Frisk citronsaft
  • Evt persille og andre friske krydderurter

Der er forskel på røde linser. Nogle koger lettere ud end andre. Jeg har oplevet røde linser, der ikke kogte ordentlig ud.

Jeg tilbereder ofte suppen med hele kviste af timian fra haven.

Sådan gør du:

En skvat olivenolie i en gryde. Olien er det eneste fedtstof til at give suppen en rund smag.

Put de hakkede løg og hvidløg i olien med det samme. Løggene skal ikke brune, så de bliver bitre. De skal stege ved lav varme, så de bevarer deres sødme.

De røde linse burde vel hedde orange linser? Når de bliver kogt bliver de endda gule.

Hvis dine linser ser snavsede ud, skal du skylle dem i en si. Ellers smider du dem direkte i den varme olie til løgene.

Vandet er kogt i en kogekedel, så det er varmt. Hæld vandet i, så det med det samme koger.

Knus kardemommefrøene i en morter og bland dem i suppen. Du kan også koge skallerne med, så de giver ekstra smag til suppen. Når suppen er færdig, kan du fjerne skallerne. Eller spytte skallerne ud, når du spiser.

Put lidt bouillon i. Jeg bruger en flydende bouillon, så det er let smage suppen til sammen med salt.

Lad suppen koge stille og roligt i ca 30 minutter. Synes du, at suppen er for tynd, så kog den ind. Er den for tyk, så hæld mere vand i.

Når du skal spise, presser du en gavmild mængde frisk citron i suppen. Drys hakket persille eller andre krydderurter over og nyd!

I disse corona-tider mødes jeg med folk udendørs. Her januar er det bidende koldt, så vi skal have så meget som muligt at varme os på. I dag kom denne suppe med på tur. Jeg tilberedte suppen og hældte den på en termoflaske (en supergod termoflaske jeg købte for kun 30 kr i Kvickly, som er let at gøre ren).

Jeg pressede citron og hældte det i et lille bæger sammen med de hakkede krydderurter.

Det bedste er, at der også er suppe til min tur i morgen!

Orange-nødde-chokoladekage

Hele tre delikate smage finder sammen i denne kage. Kagen har fulgt mig, siden jeg var barn og af alle skærekager er denne min favorit.

Jeg har en håndskreven lap papir med opskriften. Jeg skrev den med grøn tusch, dengang jeg flyttede hjemmefra i 1983. Opskriften er brugt flittigt, så den grønne tusch er delvist opløst af dråber af fugt, fedt og dej. Opskriftens alder afslører sig i, at fedtstoffet i kagen oprindeligt var margarine.

Tak til Susanne Blom for det indbydende foto af orange-nødde-chokolade kagen

Du skal bruge:

  • 150 gram blødt smør
  • 250 gram sukker
  • 2 æg
  • 175 gram hvedemel
  • 35 gram kakao
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanilje
  • ¾ dl mælk
  • ½ dl kogende vand
  • Reven skal af en appelsin
  • Saft af en appelsin
  • 1 kop groft hakkede hasselnødder

Sådan gør du:

Rør den bløde smør sammen med sukker. Tilsæt æg og pisk. Bland mel med kakao, bagepulver og vanilje. Rør det i dejen lidt ad gangen skiftevis med mælk og kogende vand. Riv appelsinskal ned i dejen og pres derefter appelsinen. Når du har rørt appelsinsaften i, er dejen forholdsvis flydende. Rør de hakkede hasselnødder i.

Smør en springform, en rund silikoneform eller et tærtefad og hæld dejen i.

Bag kagen ved 175 grader i cirka en time. Jo mindre diameter og dermed jo højere kage, jo længere tid skal kagen have. Så hold øje med kagen undervejs. Når den slipper en strikkepen, er den klar.

Kagen er bedst uden flødeskum og creme fraiche. Når den lige er bagt, er kanterne lækkert sprøde. Men orangesmagen kommer bedst frem efter et par dage.

Santiago tærte

Forkæl dine smagsløg med en klassisk spansk mandeltærte fra Galicien. Oplev den runde smag af mandel med et frisk pust af citrus. Tærten er en velfortjent belønning til pilgrimsvandrene på de spanske caminoer.

Denne er version af Santiago tærten er let og hurtig af bage. Den bliver bedst, når du bager den et par dage, inden den skal spises. Så får du mest glæde af smagen af citrus fra citronskal.

Du skal bruge:

  • 100 g smeltet smør
  • 2 ½ dl sukker
  • 4 æg
  • 200 gram mandelmel
  • ½ dl hvedemel
  • Revet skal af en økologisk citron

Du kan selv lave mandelmel. Blend eller hak hele mandler, så får du en lidt grovere tærte (med fibre). Ellers smutter du mandler og tørrer dem, inden du blender dem til mel.

Sådan gør du:

Rør det smeltede smør i sukkeret

Tilsæt æggene og pisk

Derefter rører du mandelmelet i lidt ad gangen.

Til sidst hvedemelet og den revne citronskal

Hæld dejen over i en smurt tærteform. Portionen passer til en form med diameter på 24 cm. Så bliver tærten lidt høj. Bruger du en større tærteform, skal du holde øje med tiden.

Bag den ved 175 grader i cirka 30 minutter på nederste rille. Den skal tage farve i kanten og slippe, når du stikker en strikkepind i midten.

Egentlig skal man drysse flormelis over tærten med en skabelon af Jakobskorset. Men jeg gider ikke det ekstra sukker. Det betyder, at kagen ser ret kedelig ud. Men så meget større er overraskelsen, når dine gæster smager den!

Iransk gaz

Opskrift på iransk slik med pistacienødder. Sådan imponerer du dine gæster med en hjemmelavet eksotisk delikatesse. Gaz smager godt og indeholder mindre sukker end meget andet slik.

Der findes fransk nougat, turkish delight og så er der gaz fra Iran. Umiddelbart ser det hvide slik ens ud. Men du behøver ikke at frygte hvinende sødt slik.

Har du været i Iran, har du sikkert smagt gaz. En delikatesse med særlige butikker og imponerende gaveæsker. Her er en opskrift med ingredienser, du kan købe i Danmark. Jeg har rettet opskriften til fra en original iransk opskrift.

Du skal bruge:

  • 1 dl sukker
  • ½ dl rosenvand
  • ½ dl glukosesirup
  •  2 ½ æggehvide (en halv flaske pasteuriserede æggehvider)
  • 100 gram pistacienødder (uden skal og salt)
  • Lidt hvedemel

Rosenvand kan købes i en mellemøstlig delikatessebutik, grønthandler eller på nettet. Jeg har brugt en økologisk rosenvand købt i Matas, men den indeholder også andre duftstoffer. Vigtigt er det, at rosenvandet er i fødevarekvalitet og ikke en parfume!

Jeg bruger en lang dejskraber af silikone til at røre med.

100 gram pistacienødder

Sådan gør du:

Bland sukker og rosenvand i tykbundet gryde. Kog blandingen til sukkeret er opløst.

Hæld glukosesirup i gryden og kog det i cirka 10 minutter. Rør af og til. Sluk for varmen

Pisk æggehviderne til de er så stive som muligt.

Vend de stive æggehvider i gryden. Bland det hurtigt, så æggehviderne ikke begynder at stivne og lave klumper. Du kan bruge piskeris eller håndmixer.

Tænd for lav varme og rør rundt i gryden, mens massen stivner. Det er vigtigt at røre rundt for, at det ikke brænder på eller danner hårde bolsjeagtige klumper.

Den varme masse er næsten stivnet nok. Man kan et kort øjeblik se bunden når man rører rundt

Når massen slipper grydens bund, når du rører rundt, er den ved at være stiv nok. Det kræver lidt eksperimenter at ramme den helt rigtige konsistens. Hvis massen er for blød, flyder den ud og klistrer fingrene til. Stivner massen for meget, bliver din gaz meget hård at bide i. Du skal stoppe opvarmningen, inden massen har den rigtige konsistens, da massen stivner mere, når den bliver afkølet.

Rør pistacienødderne i den varme masse. Lad den stå i gryden i cirka 15 minutter.

Denne gaz er næsten blevet for stiv. De blev i hvert fald lidt hårde.

Efter cirka 15 minutter er massen blevet tempereret, så du kan røre den.

Hæld lidt hvedemel på en tallerken.

Tag en lille skefuld masse og brug fingrene til at forme den i melet. Stil den i en æske. Når alle er formet, kan du stille æsken i køleskabet, så din gaz stivner mere. Det er desværre umuligt at få al massen op af gryden. Men stil den i blød og resterne bliver hurtigt opløst.

Nu kan du smage din gaz. Nyd dem. Den hvide masse smager sødt, pistacienødderne smager af nød. Tilsammen smager det himmelsk!

Er dine gaz meget hårde, så lad være at sætte dem i køleskab. Efter et par dage i æsken, er de blevet blødere.

Du kan eksperimenter med andre smage og andre typer af nødder. Jeg har med succes brugt appelsinblomstvand og smuttede lethakkede mandler. Jeg har også prøvet med ristet hasselnød, men syntes ikke at smagen var ligeså interessant.

Besøg i voodooland

Indrømmet. Tanken om at lande midt i voodoo-land skræmte mig. Ikke fordi jeg har dyrket amerikanske gyserfilm og frygtede, der ville komme en blodtørstig zombie efter mig. Min frygt er mere diffus og handler om, hvorfor man som individ, som familie og som samfund har behov for en religion som voodoo. Bygger voodoo på en generel mistro for hinanden og frygt for at andre vil dig det ondt?

En Zangbeto skal dirigeres

Spørgsmålene har jeg ikke svar på. Men undervejs på min rejse blev jeg overrasket. Og jeg kan mærke, at overraskelserne ikke er slut. En ting er sikker. Det er lettere at beskrive, hvad voodoo ikke er, end hvad religionen egentlig handler om.

Bro til en anden verden

Min oplevelse af voodoo begynder på en lang og vakkelvorn bro. Broen hæver sig over vandet og fører lokale og gæster fra fastlandet i Benin over til en lille ø i en lagune nær Ouidah. Egentlig har broen intet med voodoo at gøre. Den understreger blot ens tilstand.

Bro over lagunen

Den hjemmebyggede træbro knager og giver sig, så turen henover vandet kommer til at virke meget længere end den egentlig er. Broen ligner en rekvisit fra eventyrland. Som i eventyret går vi fra en genkendelig verden til en anden dimension. En magisk verden, hvor man hurtigt fornemmer at ens sanser bliver bearbejdede. Kan vi stole på det vi ser og oplever?

På øen bliver vi modtaget af en zangbeto. En næsten to meter høj og farvestrålende figur i strå. Det kunne være en udsmykket høstak, men da to mænd råber til den, begynder den at bevæge sig i en glidende bevægelse, som svævede den gennem landsbyens gader. Zangbetoen bliver fulgt af et orkester, som spiller på trommer og andet slagtøj. Vi går med og ender ved et zangbeto-tempel.

Gud og under-guder

Voodoo har en øverste gud, som er skaber af livet. Derudover er der flere under-guder med hver sit ansvarsområde i stil med helgener og engle, som vi kender fra andre religioner. De er bindeled mellem mennesker og den øverste gud.

Hver undergud har sit eget tempel og en gruppe særligt indviede præster. En indviet går i trance i forbindelse med en ceremoni. Derefter ser vi ikke længere det menneske, vi kender. Nu er menneskekroppen kontrolleret og styret af guden. Personen i trance har derfor ekstraordinære fysiske og mentale kræfter og kan udføre magi.

En zangbeto har ansvar for sikkerhed, en form for politibetjent, der i gamle dage sørgede for lov og orden i landsbyen.

Ved siden af templet står et fetish-alter for Legba. En Legba har form som en fallos og er beskytter. Både Legba og guden i zangbeto-templet skal give tilladelse til, at zangbeto-figuren kan træde i karakter som netop en zangbeto.

Præsten begynder ritualet med et offer til Legba i form af en kalabas-skål fyldt med den intenst orange palmeolie. Derefter er der hul igennem til den guddommelige verden og der bliver ofret en hane i templet for zangbeto. Det varme røde blod farver templets fetish glinsende rød.

Ud over trommerne hører vi en dyb brummende lyd, som et gigantisk åndedrag. Selv om lyden er lav og dyb overdøver den trommerne. Det virker som om den rammer en vibration inde i ens egen krop.

Først nu har zangbetoen fået karakter af en zangbeto. Vi følger med til landsbyens centrale plads, hvor landsbyens indbyggere møder op. Der er et orkester med trommer og et kor af kvinder. De små børn er forventningsfulde og danser til trommernes rytme.

Endelig sætter zangbetoen i gang. Den snurrer om sig selv i en glidende bevægelse rundt om pladsens træ. To mænd dirigerer zangbeto med råb og svirp af en tynd pisk.

Forskellige karakterer

Vi møder fire forskellige zangbetoer. De ser forskellige ud, og de har hver sin personlighed. Den første zangbeto er som en hyggeonkel. Nummer tre i rækken er ikke lige så udsmykket som de andre zangbetoer. Den er vanskeligere at styre, så her må præsten dirigere. Netop denne zangbeto har den største styrke.

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse

Men først skal zangbetoen have et offer. En levende hane får knækket nakken. Dens varme røde blod flyder ned over zangbetoen. Præsten vælter zangbetoen. Men det er kun en figur af strå. Vi ser intet menneske indeni. Denne zangbeto bevæger sig på magisk vis.

Zangbetoen bliver rejst igen og præsten får den til at udføre mere magi. Den døde hane bliver forvandlet til fire levende firben og den kan også lave ild.

Efter et stykke tid bevæger zangbetoerne sig tilbage til deres tempel. Nu står vi i en helt almindelig landsby og vi skal tilbage over den vakkelvorne bro til virkeligheden anno 2020.

Formålet med en sådan ceremoni er at vise alle landsbyens indbyggere, hvilke overnaturlige kræfter Zangbeto besidder. I dagslys var det et imponerende show. Men i mørket har samme gud styrken til at se alt og straffe den, der bryder loven.

Voodoo er spektakulært og festligt. Men en ceremoni er også en påmindelse om at leve i overensstemmelse med lov og moral. Voodoo er opstået før man fik et retssamfund og adgang til lægevidenskab. Følgerne af voodoo gør meget ud af at forklare, at voodoo ikke benytter sig af sort magi. Tværtimod er voodoo en beskyttelse mod at blive ramt af sort magi.

Jeg skriver mere om voodoo en anden dag og vil også komme ind på, hvordan voodoo kan eksistere side om side med verdensreligioner som den katolske og islam. Begge regelstyrede religioner med indbygget fordømmelse af enhver form for synd og afgudsdyrkelse.