En gang var Tirana grå og kedelig. Men da en kunstner blev borgmester, kom der kulør på husene. Nogle bygninger er udsmykket af kunstnere, andre af forstørrede børnetegninger.
Hvordan skaber man et nyt udtryk i en by, som er hastigt genopbygget efter en ødelæggende verdenskrig i Europas fattigste land? Af et kommunistisk diktatur uden sans for kvalitet og hvor der blev sparet på mørtel mellem murstenene og pudsning af facaderne.
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse
Nogle af bygningerne er udsmykkede efter børnetegninger.
I 2003 husede Tirana er kunstbiennale, hvor kunstnere udsmykkede hver sin bygning. En af de deltagende kunstnere var dansk-islandske Olafur Eliasson
I foråret 2023 fandt jeg huset, som er smukt vedligeholdt. Træerne er vokset, siden dengang huset blev malet første gang.
Sminket lig eller kunst?
Da kunstner og borgmester Edi Rama i 2000 satte gang i kunstprojekter i Albaniens hovedstad Tirana, beskyldte nogle af landets borgere ham for at udstille et sminket lig uden at gøre noget ved byens på det tidspunkt grundlæggende problemer som elektricitet og vand. Infrastrukturen er der heldigvis kommet styr på sidenhen.
I dag er nogle af de farverige huse falmede, andre blev malet over, fordi beboerne ikke brød sig om de vilde farver. Heldigvis er der også huse, som siden er blevet renoverede og har beholdt deres flotte mønstre og farver.
I Tirana skal man også kigge efter elskabene på gaden. De er udsmykkede. Ofte med karikaturer og tegneseriefigurer.
Der er ikke så meget egentlig street art og grafitti. Men mange murmalerier.
Mother Theresa pladsen for enden af boulevarden var i foråret 2023 udsmykket med dette værk af røde sko. Det var en manifestation fra kvindernes internationale kampdag den 8. marts.
Mellem Mostars ruiner og strømlinede boligblokke blomstrer kreativiteten. Her bliver samfundets udfordringer og historiske personligheder fortolket i rå street art og spændende gavlmalerier af lokale og internationale kunstnere.
Skal jeg flygte eller sejrer mig nysgerrighed? Mellem prægtige ruiner så jeg to mænd bevæge sig i en tæt omfavnelse. Det kunne være en langsom koreograferet dans, men i hænderne holdt de begge en drabelig lang kniv.
Engang et bibliotek, forvandlet af krigen til en smuk ruin
Langs ruinens ydermur stod en række af mænd og kvinder, gamle og unge. De kommenterede de to mænds bevægelser. Selv om jeg stod lidt væk, kunne jeg høre en lidt ældre mand tale på flydende amerikansk. Tankerne fløj gennem mit hoved: Er jeg vidne til træningen af en paramilitær gruppe? Indrømmet, jeg kan have en vildtvoksende fantasi, som bliver næret af små tegn. Alligevel nærmede jeg mig ruinen bag Mostars smukke nyistandsate rådhus.
Mine to gæster var gået endnu tættere på. Ruinen bød nemlig på fed grafitti og street art. Vi fotograferede.
Et øjeblik efter kom nogle unge mænd hen til os og spurgte fredeligt, hvad vi lavede. Vi forklarerede, at vi ledte efter street art. De bød os velkommen og fortalte os, hvad de havde gang i.
Det viste sig, at det var en gruppe af lokale og amerikanske teaterfolk, som arbejdede med Shakespeares stykke Macbeth. Der er premiere i august 2023 i de selvsamme ruiner bag rådhuset i Mostar. De søde mennesker fortalte os, at den smukke ruin tidligere havde været et bibliotek, inden krigen ødelagde den i 1990’erne. De kom også med forslag til, hvor vi kunne finde endnu mere street art i området omkring et ungdomskulturhus.
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse
Ungdomskulturhuset blev næste stop på udforskningen af Mostar. Der var lydprøver på en udendørs koncert, så vi kunne ikke komme ind i gården.
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse
I ruinerne gemt bag buskePå fængselsmuren
Men gaden bød mere. En lang og høj mur med pigtråd ovenpå lignede en fængselsmur. Den var overmalet og politiet havde sat rød-hvid afspærringstape foran.
Overfor var boligblokkene prydet af de smukkeste gavlmalerier.
Klik på billederne for at se de smukke murmalerier i stor størrelse
En lille have var fyldt med finurlige hjemmelavede havefigurer, så det er vel også en form for street art?
Læs mere om street art i Mostar, se billederne og find link til den årlige festival for street art.
Sarajevo huser både imponerende murmalerier og mere rå ekspressiv street art. Det meste finder du uden for centrum af byen.
I området omkring det alternative kulturhus Kino Bosna blomstrer kreativiteten. Her fandt jeg både politiske statements og humor.
Et af motiverne er Vučko, en ulv, som var maskot for de olympiske vinterlege i Sarajevo i 1984. Vučko er sjovt nok den eneste bamse jeg ejer og den har et fedt udtryk.
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse
Lidt længere ude af byen var der udsigt til en bydel på en stejl skrænt. Her var trappen smukt udsmykket.
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse
Omkring kunstakademiet svæver tre gyldne figurer over floden Miljacka. I baggården hersker et mere råt udtryk.
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse
UnInvolved in Peace er Sarajevos bitre kommentar til verdenssamfundet, som svigtede dem under den næste fire år lange belejring af byen.
Jeg spurgte mig frem efter Street Art og brugte en App Street Art i gratis funktion. Men appen var ikke særlig præcis. Måske var noget malet over? Et sted ledte jeg længe. Jeg havde en adresse, men uden spor af street art. En lokal kvinde kendte ikke det ønskede billede og sagde at hun havde boet der i flere år.
Albanien er stadig et mysterium for de fleste i Danmark. Du kan enten rejse til det smukke gæstfrie land eller opleve mennesker og historie på film
Jeg har netop været Albanien og denne gang var min guide Elio Kromidha ud over at være en rigtig god guide også en filmnørd.
Elio har sendt mig links til en række albanske spillefilm, som alle ligger på Youtube med engelske undertekster. Du kan finde ikonet og få filmene vist på stor skærm.
Tomka dhe Shokët e Tij – Tomka and His Friends
Den første film hedder Tomka dhe Shokët e Tij på albansk og Tomka and His Friends på engelsk. Filmen følger en gruppe drenge under 2. verdenskrig. Den er optaget i min albanske yndlingsby Berat og blandt andet i den fantastiske Gladiolas familiehus indenfor borgens mure.
Tomka og hans venner får en ubehagelig overraskelse, så den tyske hær rykker ind i Berat efter at de italienske fascister har kapituleret. Tyskerne laver nemlig deres lejr på drengenes fodboldbane. Det skal hævnes!
Du skal være logget ind på Youtube for at se denne film.
I Dashur Armik – Dear Enemy
Næste film hedder I Dashur Armik på albansk og Dear Enemy på engelsk. Filmen er optaget i Shkodra i det nordlige Albanien. Den fortæller en sand historie fra 1943 om filminstruktørens bedstefar. Filmen foregår, da Tyskland besatte Albanien efter den Italienske kapitulation.
Bedstefaderen bliver gode venner med en tysk officer, men samtidig skjuler han en partisan, en italiensk soldat og en jødisk urmager i kælderen under sit hus. En historie, som mange albanere genkender, fordi de på samme måde skjulte partisaner og flygtninge for tyskerne.
Skenderbeu – Skanderbeg
Skenderbeu på albansk og Skanderbeg på engelsk er filmen om albanernes største helt. Skanderbeg samlede albanerne, så de kunne modstå invasionen fra det osmanniske rige for 500 år siden. Faktisk er Skanderbeg så stor en helt, at Holberg skrev om ham.
Filmen fra 1953 vandt en pris ved Cannes Festivalen. Hovedrollen som Skanderbeg blev spillet af en russisk skuespiller og oversat til albansk. De kunne åbenbart ikke finde en albansk skuespiller med nok pondus til rollen som deres nationalhelt.
Nëntori i Dytë – The Second November
Nëntori i Dytë på albansk og The Second November på engelsk fra 1982 handler om Albaniens kamp for selvstændighed. Det tyrkiske Osmannerrige havde besat Albanien i 500 år. I filmen rejser Ismail Qemali gennem et kaotisk Albanien, hvor osmannerne forsøger at bevare magten, indtil han endelig kan hejse det albanske flag i Vlora i 1912.
Gå på opdagelse i Mostar. Her finder du fantastisk Street Art. Fred og forsoning er et emne, men Mostar byder også på det absurde, det skræmmende og poetisk skønhed mellem ruinerne.
Mine fotos af Street Art i Mostar er fra efteråret 2019 og foråret 2022. Noget street art findes ikke længere, da det er malet over – måske med ny street art eller muren er revet ned.
Hvert år er Mostar vært for en Street Art Festival, hvor lokale og internationale kunstnere sætter kulør på Mostar. Hovedværket for Street Art i Mostar er en ruin i flere etager. Bygningen husede oprindeligt en bank, indtil den under 1990’ernes krig i Bosnien Hercegovina blev forvandlet til et snigskyttetårn tæt ved frontlinjen gennem byen Mostar.
Overfor ”Tårnet” ligger Mostars bypark. På begge sider af parkens mure finder du Street Art. I parken finder du også statuen af Bruce Lee.
Der er Street Art på en byggeplads nær ”Tårnet”, men det er et spørgsmål, hvor længe de små bygninger på byggepladsen får lov at blive liggende?
Men hav øjnene med dig. Noget Street Art er pæne dekorationsopgaver, mens andet er ironiske kommentarer til vores liv.
I Mostars bypark står en statue af Bruce Lee. Hvorfor står han der? Og hvordan hænger en statue af Bruce Lee sammen med 90’ernes krig i Bosnien Hercegovina?
Mostar. En smuk by kendt for sin imponerende bro. En bro, som dagligt tiltrækker tusinde turister. Turister, der beundrer broens skønhed og samtidig gyser over broens destruktion under 1990’ernes nådesløse krige i det tidligere Jugoslavien.
Broen i Mostar. Før masseturismen igen kom tilbage til Mostar efter corona
Men Mostar er meget mere end en bro og et turistmekka. Mostar er et samfund, som krigen splittede, og som forsøger at hele sine 30 år gamle sår.
Før krigen gik byens unge i skole sammen. De spillede fodbold, festede og mødtes på byens cafeer. Og de så slidte piratkopierede videoer med underholdningsfilm fra Vesten. Blandt drengene og de unge mænd var kampsportsfilm et hit. Og Bruce Lee var den absolutte stjerne.
En dag var det slut med fællesskabet. Krigen betød, at alle byens indbyggere måtte vælge side og definere sig som enten bosniak, som kroat eller som serber. Kampene blev rykket fra koreograferet underholdning på TV-skærmen til virkelig død og lemlæstelse. TV’ets fjernbetjening blev udskiftet med et gevær.
Forsoning og fælles minder
Frontlinjen gik langs en trafikeret vej i Mostar – tæt ved byparken. Indtil en fredsaftale officielt afsluttede krigen. Nu skulle de tidligere skolekammerater og fjender igen leve og arbejde sammen. Det internationale samfund og organisationer arbejdede med forsoning. Men der var også lokale initiativer. Et af dem var ”Urbani pokret” – en ungdomsgruppe i Mostar ledet af Nino Raspudić og Veselin Gatalo.
Som symbol på deres fælles ungdom før krigen valgte de kampsportsfilmene med Bruce Lee. Før de blev fjender, var videofilmene noget, alle de unge mænd havde til fælles. Filmene handlede om konflikter fjernt fra deres egen historie og samfund. Og så handlede filmene om retfærdighed og at genoprette ordenen.
”Urbani pokret” fik støtte fra Tyskland og kunstneren Ivan Fijolić stod for at udforme statuen af Bruce Lee. Statuen er 168 centimeter høj – en anelse lavere end Bruce Lees 172 centimeter.
Statuen af Bruce Lee blev indviet den 26. november 2005, og det var verdens første statue af skuespilleren.
Statuen af Bruce Lee i Mostar. I baggrunden ruinen af en bank, der under krigen blev brugt af snigskytter, fordi bygningen lå ved frontlinjen gennem Mostar
Men kort tid efter indvielsen blev statuen udsat for hærværk. Nogle af Mostars indbyggere mente, at statuen var vendt, så den symbolsk truede deres kvarter.
Et kompromis vendte statuen, så den nu ikke længere poserer truende overfor nogen af Mostars befolkningsgrupper.
Oplev Mostar
Mostars gamle centrum er smukt istandsat på begge sider af den gamle bro. Turisterne går i gåsegang hen over broen. Men sidst på eftermiddagen kører alle turistbusserne, og man kan nyde de smukke gamle huse og udsigten over den turkise Neretva-flod.
Mostar er også en by med synlige ar efter krigen. Især langs den tidligere frontlinje ligger bygninger i ruiner. Men ruinerne er nu opslugt af vilde planter, som giver ruinerne et nyt liv.
Skanderbegpladsen i Tirana har ændret udseende flere gange for at afspejle skiftende magthaveres menneskesyn. Jeg har mødt pladsen og fået hele dens historie
Som plads blev jeg grundlagt i 1928. I midten var et springvand, og jeg var omgivet af prangende paladser i italiensk neo-renæssance. De nye bygninger var malet i glødende røde og gule farver og meget højere end Tiranas gamle huse. De lokale bønder måbede ved synet, når de kom til byens bazar. Initiativtager til projektet var den selvudråbte albanske kong Zog. Hans mål var at modernisere Albanien, og han investerede i italienske arkitekter og byplanlæggere.
Albaniens nationalhelt Skanderbeg erstattede Stalin i 1968
Pladsen skulle være symbol på det nye Albanien og fik navnet Skanderbeg efter Albaniens nationalhelt, som kæmpede mod det osmanske rige i det femtende århundrede. En bred boulevard blev bygget som en akse gennem byen. Midt på aksen lå Skanderbegpladsen. I kan forestille jer, hvor stolt jeg blev. Jeg var centrum. Det vigtigste sted i hovedstaden Tirana og i hele Albanien.
Plads til militærparader
Støvletramp overdøvede snart lyden af pladsens rislende springvand. For italienerne ville ikke nøjes med at være arkitekter og entreprenører. I 1939 invaderede Mussolini Albanien. Nu skulle albanerne lære at heile og hylde den fascistiske ideologi. Italienerne viste os boulevardens virkelige funktion. Den var ikke til landets 200 biler. Nej, boulevarden og Skanderbegpladsen skulle bruges til militærparader.
Bag statuen af Skanderbeg ses de gule og røde administrationsbygninger bygget af italienerne
Rå bygninger i sten. Facader med høje søjler og lange trapper. Nu var det slut med charmerende varme farver. Arkitekturen skulle skabe respekt og vise statens styrke. I dag kan det måske lyde pinligt. Men dengang var jeg stolt over at være magtens centrum og omgivet af de statelige bygninger.
Mennesker som små brikker
Modstandskampen begyndte. Den kommunistiske modstandsgruppe kæmpede hårdt og effektivt. Udsigten til at blive regereret af mænd i lurvede uniformer skræmte mig. Men først kapitulerede italienerne i 1943 og tyskerne med de elegante uniformer gav op i 1944. Jeg frygtede de nye magthavere. Tænk hvis den mægtige Skanderbegplads kom til at ligne en kedelig proletarplads!
Et udsnit af mosaikken på det nationalhistoriske museum viser Albaniens historie. Bemærk de bevæbnede kvinder, typisk for tiden med kommunisme
Men jeg havde intet at frygte.
Kommunisternes byggestil var også monumental. Søjler og trapper blev endnu højere. Mest overvældende i Kulturpaladset, der erstattede den gamle bazar.
Mennesker på pladsen var som små myrer mellem de monumentale bygninger. Arkitekturen tvang deres blikke opad. Op ad trapperne, op til indgangen. Filosofien var, at de som borgere skulle føle sig små og ubetydelige. Som små brikker i en magtfuld stat.
Kulturpaladset i Tirana. I dag er pladsen hævet, så man som borger er i øjenhøjde med statens institutioner
Midt på pladsen stod en statue af Sovjets hersker Stalin, verdens mægtigste mand i vores øjne. Indtil 1968. Da blev Stalin fjernet og erstattet af Skanderbeg. Statuen af vores egen nationalhelt viste, at vi nu lukkede os om os selv som nation. Sovjet var ikke længere vores kammerat. Internationalt fik vi færre og færre venner. Efter nogle år med Kina, sluttede det samarbejde også.
Fra arbejdsmyrer til anarkistiske bilejere
Bilos, larm og trafikkaos. Intet varer evigt – heller ikke den albanske kommunisme. I 1990’erne invaderer den vilde kapitalisme vores samfund. Den albanske stat ønskede ikke længere en imponerende plads i centrum af byen. Og albanerne blev forvandlede fra små arbejdsmyrer til anarkistiske bilejere. Min smukke plads blev skåret i stadig mindre stykker af veje og parkeringspladser. Statuen af Skanderbeg klamrede sig til sin lille plæne, så isoleret som en isbjørn på Nordpolens sidste isflage.
Og pludselig: duftende oregano, jernurts højt vajende violette blomster, en lysegrøn fennikel i stok, summende insekter og en kvinde, der samler en håndfuld vilde urter. Jeg lover dig, at der ikke findes en plads som denne andre steder i verden.
Naturen er rykket ind i centrum af Tirana med vilde planter og træer fra hele Albanien
Natursten i grønne, røde, grå og gyldne nuancer fra alle egne af Albanien udgør belægningen. I pladsens haver står træer, krydderurter og vilde planter, man normalt kun finder i naturen. På en varm sommerdag bliver en del af pladsen oversvømmet med kølende vand og indbyder legebørn i alle aldre. Det samme gør rækker af rytmisk pulsende springvand.
I øjenhøjde med institutionerne
Den mest bemærkelsesværdige detalje ser man først, når man får den forklaret. Pladsen er nemlig bygget som en lav pyramide. Det er myndighedernes forsøg på at vise borgerne, at man ikke længere betragter dem som små og ubetydelige. For når man i dag står midt på pladsen, opdager man, at man nu er i øjenhøjde med indgangene til statens institutioner som kulturpaladset og det Nationalhistoriske Museum.
Det er aldrig for sent at blive klogere. Og jeg må indrømme, at jeg først som 90-årig er blevet en god plads for mennesker. I dag kan jeg endda kalde mig selv international prisvinder. I 2018 vandt Skanderbegpladsen European Prize for Urban Public Space.
Skanderbegpladsen er stor og veksler mellem åben plads og skyggefuld skov, hvor man kan tage en lur
Få ryddet op i dit køleskab og brug alle de dele af grønsagerne, som er for kedelige eller grove til almindelige retter. Takket være en blender, lidt bouillon, fløde og citron, smager det fantastisk.
Vinter er officielt suppetid. I virkeligheden nyder jeg supper året rundt. Jeg laver en stor portion, stiller den i køleskabet og spiser den flere dage i træk.
Denne opskrift kan du selv bygge på. Brug de grønsager, du kan lide og som er i sæson.
Der var engang et tv-program med et indslag “kan det blendes?” Du følger næsten samme princip her. Bortset fra, at jeg anbefaler, at du kun kommer spiseligt i blenderen. Og ting du sætter smag på.
Dagens suppe på jordskok, løg, hvidløg, edame-bønner med champignon og grønkål. vad køleskabet og fryseren gemte.
Du skal bruge:
Grønsager – fx Jordskok, kartoffel, kål, blomkål, græskar, asparges efter sæson
Løg og hvidløg
Vand
Timian
Evt champignons i skiver
Evt snittet grønkål
Bouillon
Fløde
Salt og peber
Frisk citronsaft til servering
Evt friske krydderurter som persille
Jeg har jordskokker i haven, derfor bruger jeg næsten altid jordskokker i min suppe. Selv om jordskokker er en rodfrugt, bliver suppen ikke tyk af jordskokker. Hvis du vil have en tyk suppe, er det bedst med nogle kartofler.
De yderste blade på et spidskål er normalt så slatne, at de ikke egner sig til en sprød salat. Dem kommer du i suppen. Det samme gælder den inderste stok i blomkål eller broccoli. Om sommeren har jeg asparges. I perioder flere end jeg kan nå at spise, mens de er helt friske. Dem kommer jeg i suppen, det samme gør jeg med den nederste del af stilken, som kan være lidt hård.
Sådan gør du
Smid de rengjorte grønsager i en gryde. De er skåret i mindre stykker. Begynd med de grønsager, som det tager længst tid at tilberede.
Dæk med vand og kog grønsagerne i cirka 15 minutter til de er møre.
Har du en stavblender, er det super nemt. Du slukker for blusset og på få øjeblikke har du blendet din suppe direkte i gryden. Har du en almindelig blender, køler du først suppen lidt ned, så blenderen ikke går i stykker. Du kan evt bruge koldt vand.
Efter suppen er blendet , bringer du den i kog igen. Put timiankviste i. Elsker du som jeg champignon putter du dem i sammen med snittet grønkål.
Bouillon er ikke nødvendig, men smager godt. Jeg hælder en smule flydende bouillon i sammen med salt og peber.
Efter cirka 5 – 10 minutter er suppen næsten klar. Nu kan du forkæle den med en sjat fløde. Bring i kog igen og server. Husk en sjat frisk citron!
Variation med græskar
En version af suppen er med græskar og frisk ingefær. Skræl begge dele og skær i mindre stykker. Når ingefæren er kogt, kan den blendes. I denne suppe putter jeg løg og hvidløg i, men ikke så mange andre grønsager. Brug afrikansk ingefær, hvis du kan få fat i det. Den er kraftigere og mere krydret end ingefær i supermarkedet. Smagen af denne suppe er lidt fyrig og her er citron helt nødvendig.
Portugisisk Caldo Verde
Vil du have en portugisisk udgave af deres berømte “Caldo Verde” supper, så brug kartofler og andre lyse rodfrugter. Efter suppen er blendet, kommer du meget fint snittet grønkål i og koger i kort tid. Ved servering lægger du du tynde skiver af ristet chorizo-pølse i bunden af tallerkenen. Til denne version skal du ikke bruge citron.
Sådan steger du chorizo-pølse:
Skær pølsen i tynde skiver og læg på en varm pande uden fedtstof. Fedtet smelter fra pølsen. Vend pølsestykkerne. Når de er sprøde, tager du dem af. Du kan skære en hel pølse i skiver og stege den. De stegte stykker kan du opbevare i køleskabet.
God økonomi
Velbekomme! Jeg vil kalde denne suppe god økonomi og klimavenlig, fordi du blandt andet bruger grønsager, som ellers ville havne i komposten eller skraldespanden. Suppen smager super. Bortset fra de to sidst beskrevne varianter smager den ret ens uanset, hvilke grønsager du putter i. Hovedsagen er, at den er cremet, varm og fyldig!
Enten hader eller elsker vi blæksprutte i Danmark. I udlandet er det en delikatesse, hverdagsmad eller endda afrodisiakum. Jeg køber ofte frisk blæksprutte hos fiskehandlere – prisen er forholdsvis lav. Jeg slutter af med et par røverhistorier om blæksprutte.
I andre lande hedder en blæksprutte ikke bare blæksprutte. Der er calamares, pulpo, sepia og mange andre. Jeg tager udgangspunkt i en blæksprutte på mellem 200 og 500 gram. Den har 10 arme og to lange fangarme. De store pulpo med 8 arme bryder jeg mig ikke så meget om.
En hel blæksprutte i køkkenvasken. Klar til at blive gjort ren.
Du skal bruge:
En blæksprutte
Olie til at stege blæksprutten
Løg
Hvidløg
Estragon (helst frisk)
Sådan gør du:
Rengøring
Hos fiskehandleren køber jeg en hel blæksprutte og renser den selv. Det er ikke så vanskeligt. Jeg smider hele blæksprutten i køkkenvasken og stiller et dørslag på en tallerken til de rengjorte dele.
Først hiver jeg underkroppen med armene fra overkroppen. Så følger det indre skelet og indvolde som regel med. Nogle blæksprutter har stadig en pose med blæk intakt. Man kan bruge blæk til en risotto, men det har jeg endnu til gode at prøve.
Jeg trækker skindet af. Bemærk på billedet, at skindet allerede er gået af nogle steder. Nogle gange skal den løsnes lidt med en lille kniv. Jeg trækker også de to finner af.
Jeg har trukket indvolde og skelet ud af blæksprutten og finnerne fra kroppenAlt inden i en blæksprutte er transparent. Er det mon en lille fisk den slugt?
Jeg bruger en saks til at partere blæksprutten og al rengøring og findeling foregår i køkkenvasken.
Jeg klipper blækspruttekroppen op og fjerner den indre hinderne så godt som muligt. Jeg skyller blæksprutten og klipper den i mindre stykker op i dørslaget, så vandet kan løbe fra.
Jeg fjerner også skind fra de to finner og klipper dem i mindre stykker.
Nu klipper jeg lige under øjnene så jeg har armene i en krans. Hvis munden/næbbet er en hård skal, trækker jeg det af. Jeg fjerner ikke skindet fra armene.
Afhængig af størrelsen på blæksprutten klippe jeg armene ud enkeltvis eller i par. Jeg klipper sugekopperne af. To arme er lange fangarme. Dem klipper jeg i mindre stykker.
Blæksprutten uden skind og hinder og klippet i mundrette stykker
Tilberedning
Varm olivenolie i en gryde og smid blækspruttestykkerne i. Rør rundt og tilsæt løg og hvidløg. På få minutter bliver blæksprutten hvidlig og dermed gennemstegt. Jeg steger i lidt længere tid.
Nu kan du servere med et drys frisk estragon. Fransk estragon løfter fisk og havdyr til det sublime! Spis med grønsager eller det tilbehør, du har lyst til. Jeg har for eksempel serveret blæksprutte med kartofler og kantarelflødesovs.
Blæksprutte til flere dage
Men du kan også fortsætte. En blæksprutte kan være stor til en enkelt person, så jeg tilbereder den, som beskrevet ovenfor og gemmer den i køleskabet. I de kommende dage bruger jeg blæksprutte sammen med grønsager i pasta. En uge spiste jeg blæksprutte i fem dage.
Put flere grønsager i gryden – champignon, ærter, tomat eller dåsetomat. Grønsager, som du kan lide og som ikke skal tilberedes i lang tid. Jeg blander med kogt pasta.
Den færdige aftensmad: Pasta med blæksprutte, løg, hvidløg, svampe, lidt hakket tomat og pesto
Risotto med blæksprutte er super lækkert. Men det har jeg kun smagt på restaurant, da jeg ikke er risotto-specialist.
Man kan grille rå blæksprutte. Det har jeg nydt på restauranter, men ikke haft held med selv at tilberede. Så hvis du inviterer gæster til grill, sørg for at have alternativer! Jeg puttede de uspiste og grillede stykker blæksprutte i olie med hvidløg og persille. Dagen efter var det en fantastisk frokost.
En nordspansk klassiker er pulpo-blæksprutte med kartofler og drysset med paprika. Udmærket, hvis du laver det selv med en mindre blæksprutte. Jeg har fået det serveret drivende i olie.
Tips
Der går historier om at blæksprutter skal bankes for at blive møre. De mindre blæksprutter, som jeg køber, har ikke behov for bank. De bliver fint møre. Ofte er det skind og hinder, der kan være seje og elastik-agtige. Derfor hiver jeg dem af. Det er også muligt at putte den rensede blæksprutte i fryseren, så den bliver mere mør.
Husk at gå ud med posen fra din kompostspand. Rå blæksprutteindvolde lugter fælt!
En røverhistorie om blæksprutter
Som journalistpraktikant blev jeg en tidlig morgen sendt med flyveren til Nordjylland for at skrive en artikel om en ildsjæl på slagteriet i Hjørring. Jeg blev mødt af to enorme og meget maskulint udseende mænd. Bortset fra den fine kyse, de bar på hovedet.
Slagterne blev ellevilde, da de fandt ud af, at det var mit første besøg på et slagteri. Der var mange historier, de kunne indvie mig i. Fx om afhudningsmaskinen og en uheldig rengøringsmedarbejder. Lad være med at forestille jer historien, når I skal spise.
Og så en skrøne – eller mulig skrøne? For hvad har friturestegte blæksprutteringe at gøre med et dansk svineslagteri?
I kender poserne med frosne blæksprutteringe i panering, som bliver serveret med en eller anden form for dip, som mest smager af friture.
På danske slagterier er der en særlig maskine til at fjerne røvhuller på svinene. I ved, at alt på en gris bliver udnyttet. Så røvhullerne bliver trukket ud at grisen. Og sendt videre til en anden fabrik, der panerer dem og sælger dem som blæksprutteringe.
Jeg har hørt historien på flere slagterier og ved ikke om den er sand. Men absolut en god røverhistorie.
En association
Min egen version af en røverhistorie foregik omkring 1990. Jeg skulle have en veninde på besøg og havde købt blæksprutte til aftensmad. Jeg boede i en klassisk to-værelses lejlighed med et smalt mørkt køkken. De fleste i København kan sikkert se det for sig.
Jeg havde renset blæksprutten og skulle skære den ud (det var før, jeg fandt ud af, at en saks er et genialt værktøj, så man ikke sviner et skærebræt). Der var selvfølgelig ikke plads til min veninde i køkkenet, så hun stod for enden af det smalle rum og betragtede mit arbejde.
“Hvad er det, du laver,” spurgte hun nysgerrigt.
Jeg kiggede på det aflange hvide hylster på skærebrættet og fik en ide.
“En tyrepik,” svarede jeg.
Jeg var yngre og temmelig fjollet. Så min veninde spiste lydigt sin portion af tyrepik.
Fakta om blæksprutte
Ønsker du videnskabelig viden om dette fascinerende dyr, så tjek “Den store Danske Lex” Blæksprutters komplekse seksualadfærd kan det lyde som ren røverhistorie.
Find flere historier om blæksprutter og opskrifter i et tema på POVinternational Der er 5 artikler i temaet. Endnu en opskrift på POVinternational handler om pulpo, som ikke er min livret.
Nan-e nokhodchi hedder en iransk småkage, som jeg har ladet mig inspirere af. Ingredienserne er helt anderledes end i danske småkager. Jeg bilder mig selv ind, at småkagerne er sunde. De smager i hvert fald godt.
Når jeg siger vegansk, glutenfri og sund småkage, så tænker du måske, at det må smage kedsommeligt. Men det kan faktisk lade sig gøre at smage en særdeles lækker småkage uden smør og uden hvedemel. Hovedingrediensen er kikærtemel. Småkagen er sprød og smager af nødder.
Jeg har opskriften fra Nanna Elkjærs blog Hun giver dig den oprindelige opskrift og historien om kagerne. Jeg har bagt småkagerne og ladet mig inspirere til denne version. Blandt andet fordi jeg er for doven til at ælte så meget som iranske kagekoner. Mine gæster og testsmagere har været tilfredse med resultatet.
De grønne pistacienødder lyser op som træernes blade om foråret
Du skal bruge:
1¼ dl olie
85 g flormelis
1 tsk stødt kardemomme
½ spsk rosenvand
4 dl eller ca 250 g fintmalet kikærtemel
2-3 spsk finthakkede usaltede pistacienødder
Sådan gør du:
Rør kikærtemel med olie, flormelis, rosenvand og kardemomme. Hænger dejen ikke ordentligt sammen, kan du tilsætte en sjat rosenvand eller olie. Brug hænderne til at ælte dejen og lad den hvile et par timer, før du går videre.
Ælt dejen igen og rul den ud på bordet med en kagerulle. Der skal hverken mel eller olie på bordet. Dejen slipper fint, som den er.
Jeg ruller dejen forholdsvis tyndt ud på tykkelse med en dansk småkage. Jeg drysser de finthakkede pistacienødder over dejen og ruller nogle gange, så pistacienødderne sidder fast i dejen.
Jeg brugte et lille portvinsglas til at trykke småkagerne ud af dejen. Læg småkagerne på en bageplade med bagepapir. Dyp glasset i vand mellem hver småkage, så de ikke hænger fast.
Bag småkagerne ved 150 grader i cirka 10 minutter. Hold øje undervejs, så de ikke brænder på. Småkagerne skal være gyldne og let brune i kanten.
Tip
Egentlig skal du bruge en olie uden smag. Men jeg har brugt sesamolie, der giver en ekstra nøddesmag. Jeg tænker, at det kan være lækkert at bage med en nøddeolie som fx valnød?
Det er vigtigt at du bruger flormelis. Sukker bliver ikke opløst i denne opskrift.
