Populær helgen bliver til julemanden

Man skulle næsten tro, at det er et eventyr: En from og hellig biskop udvikler sig til en grinende tyk julemand. Rejsen begynder i Tyrkiet, går over Holland til Amerika

For 1700 år siden lever den oprindelige julemand. Han hedder Nicolaos og er biskop i Tyrkiet. Men Nicolaos ved ikke, at han er en julemand. Det tager nemlig mere end 1500 år, før Nicolaos bliver til den julemand, vi kender i dag.

Biskoppen Nicolaos bor i Myra i Tyrkiet. Byen hedder i dag Demre. Nicolaos familie er velhavende, og han bruger sine penge på at hjælpe fattige. Da en fattig familie mangler penge, vil faderen sælge sine tre døtre. For at redde dem kaster Nicolaos en pung med penge ind til pigerne tre nætter i træk. Nicolaos laver også mirakler, og han genopliver tre drenge på en kro. De er blevet slagtet og saltet og lagt i en tønde.

På grund af sine gode gerninger for børn, bliver han kendt som børnenes beskytter. I 343 dør han. Hans grav bliver et helligt sted, hvor folk beder om mirakler. Måske virker det. I hvert fald gør paven ham til helgenen Sankt Nicolaos. Han bliver fejret den 6. december. Den dag døde han, og samme dag har han fødselsdag i himlen.

Den katolske kirke havde en særlig helligdag for uskyldige børn. På et tidspunkt bliver den slået sammen med Sankt Nicolaos dag, fordi han er skytshelgen for børn. Det er en stor fest, hvor artige børn får gaver af Sankt Nicolaos, mens de uartige får et ris.

Bortfører skelet
Sankt Nicolaos bliver en af de mest populære helgener i den katolske kirke. Han er så populær, at nogle italienere for tusind år siden stjæler Nicolaos skelet og tager det med til Italien. De bygger en ny kirke som grav for Nicolaos i byen Bari.

Dengang er Danmark katolsk, og helgenen hedder Sankt Nikolaj på dansk. Sankt Nikolaj-kirkerne er oprindeligt indviet til ham, det er det næstmest almindelige kirkenavn i Danmark. Mange drenge får navne som Nikolaj, Niels og Klaus efter ham.

Festen for Sankt Nikolaj den 6. december bliver meget populær i Holland og Tyskland. På hollandsk hedder han Sinterklaas. Sinterklaas er gavmild og elegant klædt, og til festen optræder han med bispestav, en kappe om skuldrene og en høj bispehat på hovedet.

Sinterklaas har fået en tjener. Nogle gange ligner han en simpel bonde, nogle gange er han afrikaner, og nogle gange ligner han en djævel. Han er sort i hovedet af sod, for det er hans opgave at kravle ned gennem skorstenen og aflevere gaver til de artige børn. Men det er også ham, som straffer de uartige børn. Børnene kan få smæk med en stok, men der er også steder, hvor han putter de uartige børn i en sæk og tager dem med hjem for at spise dem. I Holland hedder tjeneren Sorte Peter og i Tyskland Tjener Rupert.

Danmark holder op med at være katolsk i 1536, og her stopper festen for Sankt Nikolaj. I stedet begynder en tradition med at give små gaver til artige børn den 24. december. Børnene får at vide, at gaven er fra Jesus-barnet, som har fødselsdag.

Biskoppen møder julefaderen
I 1600-tallet begynder udvandringen fra Holland til Amerika, og hollænderne tager festen den 6. december for Sinterklaas med. Men det er koldt i Amerika om vinteren, så Sinterklaas får tykt tøj af skind og en stor hue i stedet for bispedragten. Han skifter navn til Santa Claus, og i 1823 får han en flyvende kane trukket af rensdyr. I Amerika møder Santa Claus den engelske Julefader. Englændere fejrer ikke Santa Claus, men de fejrer jul den 25. december. Deres julefader er klædt i en grøn dragt, og han bringer julestemningen. Men han har ingen gaver med.

Den hollandske Santa Claus og den engelske julefader bliver slået sammen til julemanden. I Amerika kommer han til at hedde Santa Claus. Heldigvis for de uartige børn forsvinder den uhyggelige tjener, så julemanden deler selv gaver ud natten før den 25. december. Til gengæld er det slut med gaver den 6. december.

I begyndelsen er julemandens tøj nogle gange grønt og andre gange rødt. I 1931 laver Coca-Cola en reklame, som fastslår, hvordan julemanden ser ud. Det er sådan, vi kender julemanden i dag – med rødt tøj, hue, bredt sort bælte og stort hvidt skæg. Julemandens røde tøj har samme farve som Coca-Cola bruger på etiketten. Reklamen viser, at julemanden drikker Coca-Cola, fordi firmaet gerne vil sælge flere sodavand om vinteren.

Julemand uden gaver
I gamle dage får danske børn julegaver af nissen, hvis de er heldige. Den første julemand i Danmark hedder ”Den gamle Jul”, og han optræder i bogen ”Peters Jul” i 1866. Han er kommet fra Tyskland sammen med traditionen med juletræer. Og nej, han har ingen julegaver med. På hovedet har han en hat med et stearinlys. Det bruger han til at tænde lysene på juletræet og bringe julestemningen ind i husene. Inden han tænder julelysene, lytter han ved døren. Hvis han kan høre, at børnene er frække, går han forbi huset. Så må familien undvære julestemningen.

Endelig i 1898 kan danske børn for første gang læse om en rigtig julemand i “Julemandens Bog”. Han laver legetøj til børnene, og det er også ham, som kommer med juletræet. Nissen og Juleenglen hjælper julemanden med at dele gaver ud.

Julemanden bliver hurtigt populær, så nu kan vi møde ham i hele december. I Danmark har han også fået en kane med rensdyr. Den er mere effektiv, end den første kane han havde, for den blev nemlig trukket af en gås.

I Danmark ved alle, at julemanden bor i Grønland, men amerikanerne tror, at han bor på Nordpolen. I Finland påstår de, at julemanden bor udenfor byen Rovaniemi. Der er endda nogle, som mener, at han bor i Drøbakk i Norge og andre, som regner med, at han bor på Sydpolen.